De fleste mennesker har en husforsikring, kaskoforsikring eller familieforsikring. I denne forsikring vil der sædvanligvis være en retshjælpsdækning, dvs. vilkår om, at forsikringen i visse tilfælde kan tilbyde at betale dine advokatudgifter. Forsikringen har normalt en selvrisiko og et maksimum for betalingen.
Herudover er det ikke alle typer sager, som forsikringen dækker. Den dækker eksempelvis ikke, hvis du vil føre en arbejdsskadesag eller en sag om skilsmisse. Vi vil kunne rådgive dig om, hvilke sager netop din forsikring kan dække.